header banner
Default

EU i avisene torsdag den 2 november måned 2023


Table of Contents

    Tophistorier

    Hamas: Mindst 195 er dræbt i angreb på flygtningelejr
    Dagens aviser skriver blandet andet følgende om krigen mellem Israel og Hamas.Kristeligt Dagblad bringer et interview med May Pundak, direktør for den israelsk-palæstinensiske fredsorganisation A Land for All. Mens det meste af verden, inklusive USA og EU, stadig ser en tostatsløsning som midlet til stabilitet, så har May Pundak og A Land for All, de seneste ti år talt varmt for en opdateret løsningsmodel. May Pundak ser gerne en EU-inspireret løsning som model. Et format hvor fælles institutioner skaber trygge rammer for alle. "Der er sket meget, og meget er forandret i løbet af de seneste 30 år. Vores overordnede tanke er, at begge folk har samme skæbne og fremtid. Vi deler samme hjemland. Det skal være en relevant og realistisk løsning med andre principper og værdier," siger May Pundak, som mener, at ideen om separation som en del af løsningen, ikke vil virke. Befolkningerne og økonomierne er simpelthen for sammensmeltede, til at det kan lade sig gøre, mener May Pundak. I stedet skal israeler og palæstinensere dele samme hjemland, mener May Pundak. Ligesom i EU skal fælles institutioner sikre menneskerettigheder, miljø, handel og sikkerhed. Jerusalem skal fungere som fælles hovedstad, og fri bevægelighed skal være en ret for alle, forslår A Land for All.

    I et debatindlæg i Berlingske skriver Eva Selsing, filosof og forfatter, blandt andet: "Der er ét spørgsmål, som vækker mig inden solen står op: Hvordan kan den værste massakre på jøder siden Holocaust være dét, der igangsætter den største bølge af antisemitisme i Vesten i min levetid? [...] Det er et spektrum - fra venstreekstreme, der bruger Hamas' terror-paragliders som logo og river plakater med billeder af kidnappede israelske børn ned, og til på overfladen pæne politikere, der kræver “proportionalitet”, eller organisationer, som vil have våbenhvile og dermed forhindre Israel i at ramme den eksistentielle trussel, Hamas er for landet. Meningen er den samme: et åbenlyst fravær af sympati med israelerne. [...] At muslimer ikke bliver oprørte over ugerningerne, overrasker mig ikke. [...] Men vesterlændingene. Os, der for ikke længe siden lagde jord til Holocaust - hvordan kan “vi” undlade at støtte Israel? Jovist er mainstream i Europa forstående over for Israels situation - men vi støtter stadig dødskulten i Gaza med milliarder hvert år, særligt gennem EU. Vi tager afstand fra Hamas, men støtter samtidig med eksorbitante summer. [...] Og så har vi taget så mange mennesker fra den islamiske verden ind, at sympatien med Hamas nu kan orkestreres i kolossale menneskemængder rundt om i de europæiske storbyer. En magtdemonstration. Mens vores politikere med koranlove, konventioner og liberal grænsepolitik sørger for, at denne udvikling kan fortsætte uhindret. [...] For undergangen bliver også vores. Når den sidste jøde er fordrevet eller det, der er værre - hvis tur tror I så, det er?"

    Altinget skriver onsdag, at et borgerforslag om støtte til Palæstina er ved at nå Folketinget med lynets hast. Foreløbig har 56.032 danskere skrevet under på borgerforslaget, som ønsker at Danmark sender flere bistandspenge til palæstinenserne, samt at Danmark fordømmer israelske krigsforbrydelser i Gaza. Helt konkret lyder forslaget således: "Danmark skal fordømme israelske krigsforbrydelser i Gaza, øge dansk bistand til Palæstina og arbejde for en politisk løsning på konflikten." Folkene bag borgerforslaget ser også gerne, at EU lægger en ny strategi, som skal forsøge at løse konflikten mellem Israel og Hamas. Når et borgerforslag har mere end 50.000 underskrivere, så er det berettiget til at blive fremstillet som beslutningsforslag i Folketinget. Dog kræver det, at mindst et af Folketingets partier fremsætter forslaget.
    Berlingske; Børsen; Kristeligt Dagblad, s. 1,5; Altinget, onsdag (02.11.2023)

    Israel bruger dansk militært udstyr ved luftbombardementer af Gaza
    Tre ugers israelske luftbombardementer af Gaza er blandet andet sket ved brug af af dansk militært udstyr. En ekspert mener, at Danmark påtager sig en retslig risiko ved at tillade eksport af militært udstyr til Israel. Det skriver Information. Det er blandt andet israelske F-35 fly, som er udstyret med dansk, militært isenkram. "Vi kan bekræfte, at F-35 har opereret i Gaza-striben under hele operationen siden den 7. oktober 2023, skriver IDF (Israeli Defense Force). Det israelske militær understreger, at man gør alt for at undgå civile tab. Det til trods, så anklager menneskerettighedsorganisationer Israel for at have begået krigsforbrydelser under deres aktioner mod Hamas og Gaza. Danmark har underskrevet EU-regler og en FN-traktat om våbeneksport. Ifølge EU-reglerne "skal" myndigheder give afslag på ansøgninger om tilladelse til eksport af våben, såfremt der er "en klar risiko" for, at udstyret "kan" bruges til at begå "alvorlige overtrædelser af folkeretten. " Marc Schack, lektor i folkeret ved Københavns Universitet, vurderer, at den danske våbeneksport derfor kan være ulovlig. "Der fremsættes nu meget alvorlige anklager om, at Israel begår krigsforbrydelser, og situationens alvor understreger, at Danmark påtager sig en retlig risiko, når man tillader at eksportere våbendele til et land, hvor det er velkendt, at der er udfordringer med at overholde krigens love," siger Marc Schack. "Moderne international ret forbyder medvirken til en international forseelse. Mere specifikt forbyder FN's våbentraktat og EU-lovgivningen levering af konventionelle våben, ammunition og dele og komponenter, når der er risiko for, at de vil blive brugt i strid med den humanitære folkeret og internationale menneskerettighedsnormer," siger Aeray Yihdego, professor i folkeret ved University of Aberdeen. Han mener derfor, at ansvaret om proportionalitet og overholdelse af pligten til at beskytte civile under væbnet konflikt også strækker sig til lande der eksporterer våben til aktørerne i en krig. Det er blandt andet den danske virksomhed Terma, der leverer vitale dele til de israelske F-35 fly. Kasper Hyllested, Termas kommunikationschef, skriver i en mail, at Terma er "glade for og stolte over at være en del af F-35-programmet," og via dette yde et stort bidrag til Danmarks alliance med USA og "andre lande." "Dansk industris deltagelse i F-35-programmet, som er verdens største industriprojekt, skaber vækst og rigtig mange gode danske arbejdspladser," skriver Kasper Hyllested videre, og understreger, at alle Termas dele til F-35 programmet "er omfattet af den grundige, danske eksportkontrol." Det er Rigspolitiet, Udenrigsministeren m.fl., som har vurderet Termas eksport og givet tilladelse til den, svarer Kasper Hyllested videre. Omar Shakir, Human Rights Watch direktør for Israel og Palæstina, mener, at der er en klar risiko for krigsforbrydelser bundet op til de danskudstyrede F-35 fly. "Hvis disse kampfly har opereret i Gaza-striben under hele operationen siden den 7. oktober, er der helt sikkert en risiko for, at kampflyene bliver brugt i forhold til mulige krigsforbrydelser," udtaler Omar Shakir. Information har sammen med Danwatch tidligere afsløret, hvordan Danmark i årevis ikke har foretaget en konkret vurdering af risikoen for krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettigheder ved eksport til F-35-programmet. En praksisændring har nemlig medført, at Udenrigsministeriet ikke længere skal høres i hver enkelte sag om eksport til dette program. Juridiske eksperter vurderer, at denne praksis er klart ulovlig, mens Udenrigsministeriet selv hævder, at forløbet overholder internationale regler på området. Udenrigsministeriet oplyser i et skriftligt svar, at kontrol med eksport relaterende til F-35-programmet "som regel” foregår alene med USA som modtager, da det på ansøgningstidspunktet “som regel” ikke er kendt “hvortil det færdige produkt med de pågældende delkomponenter eventuelt skal videresælges." "Eventuel senere eksport af det færdige produkt vil foregå i henhold til amerikansk eksportkontrol, hvori blandt andet også indgår hensynet til menneskerettigheder, humanitær folkeret og regional stabilitet," skriver Udenrigsministeriet videre.
    Information, s. 1, 4-5 (02.11.2023)

    Prioriterede historier

    Sanktioner presser rigmænd tilbage til Rusland
    Dagens aviser skriver følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine:I en kronik i Information skriver Volodymyr YermolenkoUkrainsk forfatter og præsident for Ukrainsk PEN © Eurozine, blandt andet: "I 2003 offentliggjorde to europæiske filosoffer, Jürgen Habermas og Jacques Derrida, et fælles indlæg i Tysklands og Frankrigs førende aviser. I dette rettede de skarp kritik af den amerikanske invasion af Irak og opfordrede samtidig europæerne til at “indtage en refleksiv distance til sig selv”, især til deres historiske imperialisme og kolonialisme. Som modbillede til der s kritik af 00'ernes amerikanske neoimperialisme forestillede Habermas og Derrida sig i stedet et 'postimperielt' Europa, der kunne opfylde “det kantianske håb om en global indenrigspolitik”. [...] Men konfronteret med Ruslands folkemorderiske invasion af Ukraine må vi i dag spørge, om en sådan postimperial verden kan opnås med de midler, de to filosoffer talte for. Det Europa, de så for sig, var et Europa med dialog og samtalekultur, som kunne rumme og favne alle dets forskelle. Det er bestemt en opbyggelig vision. Problemet er bare, at den er magtesløs, når man står over for ondskab. [...] Det indbyggede hykleri i forestillingen om Europa som et kontinent med 'evig fred' og 'uendelig agora' er, at det kun blev muliggjort af NATO's sikkerhedsparaply. Habermas og Derrida gjorde ret i at fordømme den amerikanske imperialismes arrogance og magtmisbrug, men tog fejl, da de afviste Amerika som Europas nøglepartner og alter ego. Mens Europa byggede velfærdsstater, byggede USA en sikkerhedsramme, som tilvejebragte betingelserne for, at Europa kunne fortsætte med at være et socialt paradis. Amerika var ikke fra Mars og Europa fra Venus, som Robert Kagan mente; Amerika udfyldte blot det hul i agon, som Europa havde efterladt, fordi europæerne troede for meget på fredens selvfølgelighed og agoras selvreproduktion. [...] Den igangværende russiske krig mod Ukraine er et angreb på Europa. Rusland er i krig med Europa. Det er på tide at acceptere dette faktum fuldt ud og drage alle de nødvendige konklusioner. Agoraen er ikke nok. Der er tidspunkter, hvor du er nødt til at forsvare den. Når du er nødt til at genoplive agon som et element i din identitet. Det er ikke, fordi du ønsker krigen. Det er, fordi krigen nogle gange kommer til dig. For at forsvare din fred må du blive kriger - eller i det mindste være så meget på linje med krigeren, som du kan."

    I en kronik på Altinget skriver Vibe Termansen, historiker, forfatter og journalist, blandt andet: "I sommeren 1989 stod Viktor Orbán på Heltepladsen i Budapest og krævede modigt, at russerne tog hjem. [...] I dag laver han beskidte aftaler med den krigsforbryder-eftersøgte russiske præsident, hvilket hverken tjener Ungarns, EU's eller Natos interesser. [...] I forrige uge mødtes Ungarns premierminister Viktor Orbán med den russiske præsident Vladimir Putin i Kina. Putin fik en tiltrængt foto-lejlighed med en tydeligt nervøs og meget servil EU-leder. Orbán fik sikret den stadige strøm af billig russisk naturgas til Ungarn. Om aftalen også indbefattede andre mere strategiske aspekter, ved vi ikke. Blot det, at de mødtes, er bekymrende. Måske memoet om, at Vladimir Putin er internationalt eftersøgt for krigsforbrydelser og underlagt hårde sanktioner fra EU og USA, har forputtet sig på den ungarske premierministers kontor? [...] På mødet med Putin understregede Orbán vigtigheden af fred og sagde, at det er afgørende for hele kontinentet, inklusiv Ungarn, at strømmen af flygtninge, sanktioner og kampe skal slutte. I den rækkefølge. Kredsen af EU-lande var ikke overbevist. 23. oktober holdt EU's udenrigsministre rådsmøde. Til mødet spurgte den litauiske udenrigsminister Gabrielius Landsbergis sin ungarske kollega, Péter Szijjártó, om han mon på dette møde repræsenterede Ungarns eller Kremls interesser. "Nonsens", svarede Szijjártó, men spørgsmålet er ligeså relevant, som det er flabet. [...] Men det er ikke kun i EU, at Orbáns Putin-flirt er et problem. Ungarns Nato-allierede bryder sig heller ikke om den. Efter Orbán-Putin-mødet indkaldte den amerikanske ambassadør i Budapest sine kolleger fra de andre Nato-medlemsstater - inklusiv den svenske, forhåbentligt kommende Nato-medlemsstat - til et morgenmøde på den amerikanske ambassade for at diskutere bekymringen. Derudover blokerer Ungarn fortsat for 500 millioner euro fra den europæiske fredsfacilitet til de medlemsstater, der har leveret våben til Ukraine. I Szijjártós udlægning skyldes det, at EU har en "pro-krig" tilgang, og at Ungarn "ikke accepterer dette". [...] Så tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt den ungarske regering accepterer "forslag eller retningslinjer fra nogen," altså om den er så suveræn, som Fidesz påstår? Jeg har tidligere spekuleret over, om Orbán mon blokerer for Sveriges Nato-medlemskab for at please Tyrkiet eller Rusland, eller for at vriste flere midler ud af EU. Hvis det var på grund af Tyrkiet, ville regeringen i Budapest allerede 23. oktober have haft travlt med at få ratificeringen til afstemning i parlamentet. Det skete ikke. På trods af, at Orbán gentagne gange har forsikret om, at Ungarn "ikke vil være det sidste land, der ratificerer". Pilen peger altså på Rusland."
    Information, s. 16-17; Berlingske, s. 10 (02.11.2023)

    Finansielle anliggender

    Danskernes boligrenter har fået en hjælpende hånd
    Berlingske skriver, at mens det er lykkedes at få inflationen ned på det laveste niveau i to år, så er spørgsmålet nu, hvornår Den Europæiske Centralbank, ECB, vil begynde at sænke renten igen. "Den Europæiske Centralbanks mastodontiske renteforhøjelser ser nu ud til at virke efter hensigten," skriver Mathias Dollerup, seniorøkonom i Sydbank i en kommentar. Ifølge Mathias Dollerup kan denne udvikling medvirke til, at de danske boligrenter vil falde en smule i 2024. "Vi kan med dagens tal konstatere den laveste inflation i over to år, og det er vanvittigt godt. Meget af faldet er dog også foræret af, at sidste års meget kraftige prisstigninger falder," skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank i en kommentar. Der er dog stadig et stykke ned til ECB´s ambition om en årlig inflation på 2 procent. Men chefanalytiker i Danske Bank, Bjørn Tangaa Sillemann, vurderer, at prispresset i oktober er et signal om, at vi er godt på vej hen mod en årlig rente på to procent. "ECBs position lige nu er rimelig afklaret. Strategien er at væbne sig med tålmodighed og lade renteforhøjelserne virke på økonomien. Det kan vi blandt andet se på bankernes kreditbetingelser og låneefterspørgslen. Spørgsmålet lige nu er, hvor hurtigt inflationen kan komme tilbage på målsætningen," siger Bjørn Tangaa Sillemann. Boligejerne skal dog ikke regne med en rentenedsættelse før tidligst i juni 2024. ECB´s udfordringer består blandt andet i, at inflationsraten er forskellig i de forskellige eurozonelande, og at lønudviklingen er højere i nogle eurolande, hvilket kan være med til at presse priserne på serviceydelser op.
    Berlingske, s. 10 (02.11.2023)

    Institutionelle anliggender

    Varm luft? Lov om ret til reparation af køleskabe og computerskærme er kommet et skridt videre
    Altinget skriver onsdag, at en ny lovgivning med titlen Right to Repair er nået et skridt videre i EU-processen. Den potentielt kommende lov indebærer, at forhandlere af forbrugerelektronik vil have pligt til at tilbyde reparationaf varer, hvis de går i stykker inden for reklamationsperioden. Men en ekspert siger, at den nye lov næppe får den effekt, som der håbes på. Michael Søgaard Jørgensen, lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet vurderer, at "der er for meget varm luft omkring Rigt to Repair" lovgivningen. Udvalget for det indre marked i EU stemte onsdag d. 25. oktober ellers ja til EU-KOmmissionens forslag om fælles regler for fremme af varereparation.
    Altinget, onsdag (02.11.2023)

    Interne anliggender

    Privatlivet overskygger resultaterne
    I en analyse i Information skriver Martin Gøttske, journalist på avisen, blandt andet: "Italiens højrenationale premierminister, Giorgia Meloni, vil stensikkert frabede sig at blive kaldt feminist - for i hendes fortælling konspirerer feminister med LGBT+-aktivister, migranter og venstrefløjspolitikere om at nedbryde de italienske kerneværdier og ikke mindst kernefamilien. Men Meloni kan ikke undslippe, at netop hendes personlige liv er blevet politisk, da hun i slutningen af oktober på sociale medier annoncerede bruddet med sin partner og sin datters far, Andrea Giambruno. [...] Meloni var ikke gift med Giambruno, men i årevis - og nu som regeringsleder - har hun holdt brandtaler, hvor hun prædiker konservative værdier, som hun også kalder den traditionelle familie. Hun har udskammet folk, der ikke passer ind i hendes konservative og patriarkalske definition af en familie. Hun er imod homoægteskaber og raser mod det, hun kalder 'LGBT-lobbyen'. [... ] I avisen La Repubblica skrev forfatter Chiara Valerio, at premierministerens brud understregede kløften mellem højrefløjsregeringens “besættelse af at ophøje den traditionelle familie” og de politiske lederes egne virkelige og rodede personlige liv. [...] Meloni har brugt meget energi på at skabe et internationalt image som moderat og troværdig og har holdt sig til en proamerikansk, pro-EU og pro-NATO-linje. Svag økonomisk vækst og høje renter på landets enorme statsgæld har forhindret hende i at gennemføre store økonomiske tiltag. Og i det store og hele har Meloni været nødt til at køre ned ad det spor, som hendes forgænger, Mario Draghi, havde lagt for den italienske økonomi for at være sikker på at få udbetalt de mange milliarder euro, som Italien står til at få fra EU's store genopretningsfond. [...] Og mens hun tidligere har raset mod EU, så lader hendes bedste ven på den internationale scene nu til at være EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da Meloni har forstået, at Italien har brug for EU og ikke har råd til et konfliktfyldt forhold med Bruxelles. Melonis helt store nederlag har været på migrationsområdet. Et af hendes største valgløfter var at stoppe tilstrømningen af migranter, men antallet af flygtninge og migranter, der i år har nået Italiens kyst, er dobbelt så stort som sidste år. Dog har hun formået at sætte ild under kulturkampen ved især at underminere LGBT+-personers rettigheder. [...] Lige meget hvad lader det dog til at virke for de italienske vælgere. Ifølge meningsmålinger har Melonis Italiens Brødre opbakning fra 30 procent af vælgerne - fire procentpoint mere end ved valget sidste år. Hun sidder tungt på magten, også takket være en splittet opposition, og hun vil snart glide let og ubesværet forbi 14-månederspejlemærket, som har været den gennemsnitlige regeringslevetid i Italien siden Anden Verdenskrig."
    Information, s. 10 (02.11.2023)

    Venstre betaler prisen for regeringssamarbejde
    I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren D. Sørensen, fhv. viceborgmester (V), Taastrup, blandt andet: "I forlængelse af Jakob Ellemann-Jensens afgang som Venstres formand, vicestatsministerog økonomiminister er det tid til selvransagelse. [...] Det starter med at gå i regering med Mette Frederiksen som statsminister, uanset man i valgkampen havde sagt det modsatte. Yderligere går man i regering med en Lars Løkke Rasmussen, der to dage før det forrige valg havde forrådt Venstre ved hen over hovedet på folketingsgruppen og partiet at foreslå et samarbejde hen over midten, underforstået med Socialdemokratiet. [...] Og sidst, men ikke mindst den store diskussion om en CO2-afgift på landbruget. For de værste klimafanatikere er det nærmest blevet en religion at få nedlagt dansk landbrug til hvad nytte? Kan klimarådet bevise, at der spares et eneste ton CO2 på verdensplan ved at danske forbrugere alternativt køber polsk mælk, tysk svinekød, grøntsager fra middelhavslandene og oksekød fra Sydamerika? Eller hvad er visdommen i, at Danmark alene i EU indfører en CO2-afgift på landbruget? Endelig forsøger klimafanatikerne - især blandt Enhedslisten, SF, Det Radikale Venstre og Alternativet - at skjule for forbrugerne de afledte prisstigninger, der bliver resultatet af den omtalte CO2-afgift."
    Jyllands-Posten, s. 23 (02.11.2023)

    Klima

    Concito og bæredygtighedsekspert: EU's grønne krav kan blive en afrikansk handelsbarriere
    I et debatindlæg på Altinget skriver Jarl Krausing og Sofia Said Birch, hhv. Hhv. international chef, Concito og ESG manager, AP Pension, blandt andet: "Lad det stå helt klart: Det nye EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) er sammen med tilsvarende forordning om investorers bæredygtige oplysningsforpligtigelser (SFDR) og kommende direktiv om ansvarlig virksomhedsadfærd i værdikæderne (CSDDD) ambitiøs og rettidig. Reguleringens samlede bidrag til den grønne omstilling ude og hjemme kan ikke undervurderes, og vi kommer ikke i mål med verdensmål eller Parisaftale uden en sådan regulering. [...] En forudsætning for en rettidig og effektiv gennemførelse er dog sikring af den støtte, som virksomheder og investorer har brug for til at kunne rapportere på sin bæredygtighed i værdikæden. Opgaven er omfattende, og mange tiltag er da også sat i søen i EU for at understøtte virksomhederne og investorernes indsats. Men i forhold til landene i det globale syd - som ofte udgør de yderste led i værdikæden, og Afrika i særdeleshed - kan den nye regulering afstedkomme det præcist modsatte resultat: At vi efterlader dem på perronen i modstrid med det grundlæggende princip i verdensmålene om, at vores indsatser må leave no-one behind. [...] Udarbejdelsen af de nye EU reguleringskrav har ikke tilstrækkeligt inddraget aktører og perspektiver fra blandt andet Afrika, hvilket er stærkt kritisabelt, da reguleringen - forfattet i det globale nord - uomtvisteligt vil påvirke udviklingsmulighederne for det globale syd. [...] Endeligt er der en udbredt risiko for, at den europæiske private sektor vil frasælge og undgå at source fra lande og områder, som de opfatter som risikofyldte, for at sikre overholdelse af bæredygtighedsreguleringen. Da aktører i EU har stort incitament til at øge deres bæredygtige aktiviteter, vil deres fokus være på projekter, aktører og områder, som de vurderer allerede i dag, kan leve op til kravene til bæredygtighed og dokumentation, eller som er tæt på at leve op til det. Resultatet er, at finansieringen i endnu højere grad risikerer at blive divergeret væk fra de lande, som har allermest brug for bæredygtige investeringer og økonomisk og social udvikling. [...] å et tidspunkt, hvor de afrikanske regeringer arbejder for at genrejse og stabilisere deres økonomier for at komme ud af en ødelæggende og alvorligt destabiliserende polykrise, og hvor Europa samtidigt skal etablere et allerede udfordret tillidsforhold til vores store nabo i syd, må der uafværgeligt sættes ind med enorm støtte og samarbejder med disse lande. [...] Der er brug for brede samarbejder, og implementeringsstrategier skal designes for at sikre, at EU's reguleringsbølge ikke bliver en de-facto handelsbarriere for afrikanske lande. [...] Som det er tilrettelagt nu, bærer de nye krav blot benzin til bålet i fortællingen om et EU, der kun tænker på sig selv og igen agerer uden tanke på konsekvenserne for det afrikanske kontinent."
    Altinget (02.11.2023)

    Opfordring fra Energistyrelsen: Spar på både el og varme til vinter
    Energistyrelsen advarer, at der til vinter kan opstå store og hyppige prisudsving på el, varme og brændstof. Det skriver Berlingske. Der er dog for tiden ingen energiforsyningsproblemer, ligesom de danske energilagre er 98 procent fyldte og EU´s lagre som helhed er oppe på 99 procent. EU´s krav er, at energilagrene skal være 90 procent fyldte inden 1. november. Energistyrelsen opfordrer dog til, at danskerne sparer på energien til vinter.
    Berlingske, s. 11 (02.11.2023)

    Sources


    Article information

    Author: Ernest Patterson

    Last Updated: 1700324762

    Views: 1440

    Rating: 3.9 / 5 (62 voted)

    Reviews: 87% of readers found this page helpful

    Author information

    Name: Ernest Patterson

    Birthday: 1948-11-23

    Address: 2972 Mary Fall Suite 627, Jimenezland, UT 75488

    Phone: +4033456332619349

    Job: Financial Analyst

    Hobby: Robotics, Sailing, Playing Guitar, Tea Brewing, Ice Skating, Raspberry Pi, Magic Tricks

    Introduction: My name is Ernest Patterson, I am a accomplished, important, ingenious, audacious, rare, striking, esteemed person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.