Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Penge historisk baggrund

Hvad betydet ordet ’penge’?

På dansk stammer ordet ’penge’ fra flertalsformen af det ældre, danske ord ’penning’, som også var navnet på en møntenhed fra middelalderen. Det oprindelige latinske ord for penge, ’pecunia’, hænger sprogligt sammen med ’pecus’, som betyder kvæg. Med andre ord betragtede man dengang kvæg som et værdimålende betalingsmiddel.

Et andet udtryk af ældre dato, som også har stor betydning i denne sammenhæng, kan spores tilbage til de gamle grækere, ligesom det blev anvendt i det antikke Rom. På det tidspunkt blev mønter produceret på et værksted i den romerske gudinde Juno Monetas tempel. Hun fik sit efternavn, fordi det på græsk betyder noget i retningen af ”hun, som giver gode råd”. Betydningen af ’moneta’ har siden ført til ord som ’mønt’ og ’monetær’ (noget, som vedrører penge) samt det engelske ’money’.

Hvad betalte man med, før pengene opstod?

Handel har fundet sted gennem hele menneskehedens historie. Ifølge bogen ”How Money Works” (se kilder) foregik det til at begynde med som ren byttehandel mellem forskellige varer. Med tiden opstod nogle mere standardiserede enheder, som kunne lette udvekslingen af varer. Disse standarder – også kendt som naturalieøkonomi – blev brugt i form af ydelser, gaver eller varepenge, hvilket for eksempel kunne være kvæg, svin eller andre husdyr eller et bestemt antal kilo korn eller frugter. Senere i historien har sådan noget som cigaretter også været brugt som bytte- eller betalingsmiddel med en bestemt værdi, for eksempel i fængsler eller i koncentrationslejrene under Anden Verdenskrig, hvor fangerne ikke havde adgang til mønter og pengesedler.

Hvornår blev byttemidler til penge?

Den hastige udvikling af handel op gennem det 1. årtusinde f.Kr. førte til, at ’penge’ blev anerkendt som et alment byttemiddel, først i Kina og i den græske Middelhavskultur. De første græske mønter fra 600-tallet f.Kr. bestod af ædelmetal, hvis vægt, lødighed og designmæssige særpræg var officielt garanteret af udstederen. De første pengesedler i Europa blev først udstedt i 1600-tallet, men i kinesisk kultur skete det formodentlig langt tidligere.

Der er flere fordele ved at bruge ædelmetaller som guld og sølv til at betale med. For det første er de relativt nemme at kende, de er generelt eftertragtede og har stor værdi i forhold til deres vægt og dermed ret lave transportomkostninger. Til gengæld kan der manipuleres med guldindholdet i metal, hvorfor det blev nødvendigt med institutioner, der kunne garantere værdien og ensartetheden af metalpengene. En konge eller en hersker kunne med sit billede eller et andet symbol på en mønt garantere for metalværdien, så handel kunne foregå, uden at ædelmetallet skulle vejes. For at mindske transportomkostningerne blev det senere naturligt at tage skridtet til papirpenge. Oprindeligt opstod papirpenge som et slags bevis, som man så kunne omveksle til en bestemt metalmængde hos centralbanken. I løbet af det 19. og det 20. århundrede blev papirpengene det dominerende valutasystem, og siden USA som det sidste vestlige land i 1971 sagde farvel til den såkaldte guldmøntfod, har vi haft det nuværende papirpengesystem.

Hvilke symboler har præget vores penge?

Ligesom hvert land har eget flag og egne frimærker, var penge også længe et nationalt symbol, og det er det stadig i mange lande. For eksempel hedder danske penge ’kroner’ og ’ører’. Tidligere hed de rigsdaler (’daler’ er det samme ord som i amerikanske ’dollars’). I tidernes løb har penge været forsynet med en række nationale symboler og personer, eksempelvis et billede af regenten, det danske rigsvåben, en mand bag en hestetrukken plov (de gamle 500 kronesedler), landskaber, broer eller et portræt af en kendt dansk kunstner eller forsker, for eksempel videnskabsmanden Niels Bohr. I USA har amerikanske dollar og cent haft symboler som Frihedsgudinden, ørnen som nationalfugl eller et billede af præsidenten. Visse valutaer har haft deres eget logo, for eksempel $ (amerikansk dollar) og £ (britisk pund). Senere er € (den europæiske euro) kommet til.

Hvilke funktioner har penge?

Penge anses normalt for at have tre funktioner: De er et betalingsmiddel, en måleenhed og en måde at opbevare værdier på. Tidligere blev der også nævnt en fjerde særskilt funktion, nemlig penges rolle som en enhed, som gæld kan opgøres i (på engelsk: ’standard of deferred payment’). Denne fjerde funktion anvendes dog ikke længere. 

De følgende beskrivelser af pengenes tre hovedfunktioner stammer fra bogen ”How Money Works” (se kilder):

• Penge som betalingsmiddel: De penge, som kan bruges til at betale med i det daglige, hvor man køber og sælger almindelige varer og tjenesteydelser.
• Penge som måleenhed: Den fælles enhed, som værdien af varer og aktiver opgøres i, så man kan sammenligne deres værdi. 
• Penge som værdiopbevaringsmiddel: De værdier eller formuer, som en husholdning eller en virksomhed opbevarer til senere anvendelse.

Pengenes rolle i samfundet

Hvad er en rente?

Renten er prisen på at låne penge samt de penge, man tjener på sin opsparing. Låner man penge i banken, er renten med andre ord den pris, man betaler for sit lån. Når man sætter penge ind på en opsparing, er renten det afkast, banken giver på opsparingen. I disse år er renteprocenterne historisk lave, hvilket er besluttet af centralbanker – som fastsætter de pengepolitiske renter – for at få borgere og virksomheder til at bruge og investere flere penge ude i samfundet i stedet for at have dem stående stille på en konto. Efter finanskrisen i 2008 er renterne i samfundet faldet og faldet, og flere steder har man nu negative renter. I Danmark er man faktisk gået længere end noget andet land. Det vil sige, at man som bankkunde skal betale for at have penge stående på en konto, hvis formuen er over et vist beløb. Selvom det er centralbankerne der fastlægger renteniveauet, er det op til de enkelte private bankvirksomheder at beslutte, hvilken rente, de ønsker at tilbyde deres kunder. 
I Del 3 kan du læse mere om betydningen af negative renter i samfundet.

Hvad er valuta?

Valuta betyder egentligt en ’værdi’ eller ’at være værd’, men begrebet anvendes som betegnelse for et lands officielle møntfod og en fælles betegnelse for alle landes penge. De fleste lande har deres egen valuta, og der findes omkring 180 forskellige valutaer i verden. Mange små landes valuta er knyttet til et større lands – i Danmark har vi bundet vores kurs til euroen, som er den fælles valuta i EU. En fælles valuta kan sikre en mere fri bevægelighed for varer, finansielle aktiver og folk inden for eurozonen, og derudover har det en indvirkning på renten – den bliver lavere, og virksomheder har nemmere adgang til kapital.
En valutakurs viser forholdet mellem forskellige valutaers værdi. Kursen viser antallet af enheder, der skal til af én valuta for at købe én enhed af en anden valuta. Eksempelvis viser kursen, hvad man skal betale i danske kroner for at få én dollar, ét pund, én euro, én yen og så videre.

Hvem laver og styrer vores penge?

Mængden af penge blev engang modsvaret af centralbankernes guldbeholdninger, og der fandtes et fastkurssystem i de enkelte valutaers forhold til guld. Men guldets store betydning for pengesystemet forsvandt i det forrige århundrede, da USA som det sidste land i Vesten forlod guldmøntfoden i 1971. Derfor er pengesystemet i dag i stedet baseret på tillid til, at pengevæsnets institutioner vil garantere for pengenes værdi og holde dem nogenlunde stabile.

I Danmark er det Nationalbanken, der udsteder sedler og mønter. Men andelen af den samlede pengemængde, som udgøres af sedler og mønter, har været faldende igennem længere tid. I dag står sedler og mønter kun for få procent af værdien af den samlede pengemængde, og den faldende efterspørgsel på kontanter har endda fået Nationalbanken til at outsource produktionen af mønter til udlandet. Således laves danske mønter i dag i Finland, mens danske pengesedler trykkes i Frankrig. Det fremgår af DR-artiklen ”Vi får franske pengesedler” fra 2018 (se kilder). 

Selv om Nationalbanken udsteder sedler og mønter, er det ikke Nationalbanken, der regulerer, hvor mange penge der skabes i forbindelse med ind- og udlån i bankerne. I sidste ende er det dog alligevel den pengepolitik, som Nationalbanken fører, der afgør, hvor mange penge den private sektor efterspørger. Det skyldes, at Nationalbanken med sin pengepolitik påvirker bankernes renter for ind- og udlån – altså hvor meget man skal betale for at have penge stående eller for at låne penge. Disse renter påvirker også den økonomiske aktivitet i samfundet, som så påvirker husholdningernes og virksomhedernes efterspørgsel efter ind- og udlån i bankerne. På den måde hænger hele økonomien sammen.

Hvad er bankernes rolle?

Bankerne skaber også penge, når de låner penge ud. Den klassiske forståelse af banker er, at de låner penge ud, som de selv har, eller som andre kunder har stående, men det er faktisk ikke tilfældet. Et udlån modsvares ikke nødvendigvis af et tilsvarende indlån, og på den måde er de private banker med til at skabe penge og øge pengemængden ved deres udlån.

Bankernes formidling af ind- og udlån er afgørende for, at vores samfund kan fungere. Selv om pengemængden primært består af indskud i bankerne, kan der ikke skabes flere penge, end der er efterspørgsel efter fra husholdninger og virksomheder. På Nationalbankens hjemmeside beskrives det således i afsnittet ”Hvad er penge?” (se kilder): ”En velfungerende finansiel sektor er kendetegnet ved, at ind- og udlånet kan stige i perioder med stor efterspørgsel efter likviditet. Dermed kan kreditværdige virksomheder få de lån, som er nødvendige for at kunne investere. Husholdningerne kan samtidig tilrettelægge deres forbrugsprofil over tid, så forbruget i perioder med lav indkomst kan overstige indkomsten. Det gælder også ved for eksempel hus- og bilkøb. Den gæld, der derved opstår, kan afdrages på et senere tidspunkt”. 

Med andre ord medvirker bankerne altså til at sikre et fleksibelt økonomisk system til gavn for borgerne. Deres samfundsmæssige betydning indebærer, at de er underlagt omfattende regulering og tilsyn fra myndighedernes side. Det gør man blandt andet for at sikre, at bankerne ikke tager større risici, end det er ønskeligt for samfundet som helhed.

Hvor mange penge findes der?

Pengemængden er et begreb, som dækker over mængden af likvide aktiver i et samfund. Ifølge ”Den store pengebog”, som er skrevet af journalist Nathalie Nystad (se kilder), består pengemængden traditionelt af sedler og mønter samt forskellige indeståender på bankkonti og kortfristede værdipapirer. Der er dog ikke nogen entydig forståelse af, hvilke aktiver der er penge, og hvilke der ikke er, da der er en glidende overgang, når det gælder likviditeten mellem forskellige typer af aktiver. Derfor opereres der i forskellige lande med forskellige mere præcist definerede, snævrere og bredere pengemængdedefinitioner, ofte benævnt M0, M1, M2 og M3 afhængigt af hvad der tælles med. Ifølge Nationalbanken (se kilder) var Danmarks samlede pengemængde (M1) ved udgangen af 2020 på i alt 1.452.701 millioner kroner, altså næsten 1,5 billioner danske kroner. Til sammenligning har verdens rigeste person anno 2021, Tesla-ejeren Elon Musk, en formue på 1,1 billioner danske kroner, fremgår det af Finans-artiklen ”Elon Musk blev verdens rigeste” (se kilder).

Er økonomi vigtigere end penge?

Ifølge ”Den store pengebog” (se kilder) spiller penge – overraskende for mange – en ret beskeden rolle i det meste af den økonomiske videnskab. Økonomi er først og fremmest studiet af anvendelsen af reale ressourcer som arbejdskraft, kapital og naturressourcer, og udnyttelsen af disse ressourcer kan undersøges, uden at penge er noget nødvendigt led i transaktionerne. 

”I studiet af fænomener som økonomisk vækst spiller penge således ingen eller kun en ringe rolle. Visse økonomiske forhold i moderne samfund afhænger dog specifikt af anvendelsen af penge og behandles derfor i underdisciplinen monetær økonomi; det gælder således ikke mindst forekomsten af inflation,” står der i førnævnte bog.

Også i teorien om konjunkturudsving spiller penge og pengepolitik en rolle, som det fremgår af Nystads bog (se kilder). Centralbankernes pengepolitik kan således påvirke økonomiens aktivitet på kort og mellemlangt sigt: ”Tidligere var pengepolitikken i mange lande relativt direkte rettet mod at kontrollere den samlede pengemængde i økonomien for derigennem at påvirke inflationen og aktivitetsniveauet (og dermed ledigheden). Men i erkendelse af, at det er svært for centralbankerne at styre pengemængden særlig præcist, styrer de fleste vestlige centralbanker nu efter andre mål end pengemængde (for eksempel efter en direkte inflationsmålsætning eller, som i Danmarks tilfælde, efter en fastkursmålsætning)”.